Sus
Udsmykning af Ministerens Mødesal i Beskæftigelsesministeriet, København, 2005
Transparent tekstil i 7 dele, samlet størrelse ca 535 cm. x 400 cm.
Materialer: hamp, ramie, ananasfiber og plastik
Den godt 7 gange 6 meter store murstensvæg i den en side af mødesalen er for en stor del dækket af 7 spindelvævstynde tekstiler. De er monteret på væggen som lange bannere og med lidt afstand ind til muren, således at der kan opstå skyggevirkninger på den og fornemmelsen af dybde i rummet øges. Bannerne har ikke et egentligt motiv, men de har alle lange uregelmæsige plisséer og et organisk forløb af linier, der breder sig op over væggen og understreger de lodrette liniers sus opad. |